0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Nanna Navntoft
Foto: Nanna Navntoft

Danmarks hukommelse er i fare: »Hvad havde Gyldendal egentlig forventet?«

Alle begræder lukningen af Den Store Danske, der kaldes et nationalklenodie. Kulturministeren har indkaldt til møde om sikringen af den danske kulturarv på nettet, men er endnu ikke klar til at finde penge frem. Og hvem skal så betale, når et stort forlag som Gyldendal ikke mener, det kan drive netleksikonet på markedsvilkår?

FOR ABONNENTER

Det var ambitiøst og visionært, da Gyldendal og Augustinus Fonden i februar 2009 præsenterede Den Store Danske: En ny onlineversion af de fysiske bind fra Den Store Danske Encyklopædi.

Et altfavnende opslagsværk, der fortrinsvis havde befundet sig på hylden hos eliten og sidenhen bag en betalingsmur, blev nu allemandseje. Kurateret vidensformidling på et højt fagligt niveau med et dansk udgangspunkt. Til alle danskere.

Og det var ikke bare en kopi af de mørkeblå bøger med det lille røde logo på ryggen, Gyldendal lagde på nettet. Men en decideret opgradering, for et digitaliseret opslagsværk gav meget mere mening. Man havde allerede udgivet flere bind på cd-rom og dvd, men muligheden for at søge i hele værket og linke de forskellige artikler på kryds og tværs gjorde onlineversionen overlegen.

Den Store Danske var et prestigeprojekt for Gyldendal.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce