Forestil dig, at du levede i 1908. Forestil dig, at du havde mistet din elskede – det kunne været til tuberkulosen eller under jordskælvet i Messina, som ramte Italien lige efter jul det år – og forestil dig, at du nu mødte en gammel ven, og at I satte jer ned sammen på hver sin side af et bord. Han lagde hovedet på skrå, tog din hånd, han lyttede til dig, og sådan sad I ansigt til ansigt, og du fornemmede for første gang, at her var et menneske, der forstod dit tab.
Hvad ville du kalde denne ven? Ville du kalde ham empatisk?








