Da jeg rækker højre hånd frem mod hende, er hun ved at tage den, men viger pludselig tilbage.
»De bløder!«, siger hun, og jeg kigger ned ad mig selv. Tre af fingrene på min fremstrakte hånd drypper af frisk blod.
»Altså, De bløder virkelig!«.
Hun har hævet stemmen, og det går op for mig, at det ikke så meget er skrækken for, at jeg skal bløde ned over hendes tøj, som reel bekymring, der får hendes stemme op i det leje.
