Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sisse Dupont
Foto: Sisse Dupont

Det næste medieforlig nærmer sig, og det tyder ikke på, at mediernes krise vil ophøre i den nærmeste fremtid.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»I medieledelserne er der en stigende bevidsthed om, at ’winter is coming’«

Det næste medieforlig kan være det vigtigste i årevis, fordi markedet stadig forandres hastigt.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Anledningen til, at kulturredaktionen på det seneste har studeret årsrapporter og skrevet historier om udviklingen i danske medievirksomheder, er, at det kommende medieforlig kan blive det vigtigste i mange år.

Det sagde man godt nok også i forbindelse med forrige forlig, men i mellemtiden har de radikale ændringer af medieforbrug og markedsvilkår blot taget fart med digitaliseringen og amerikanske mediegiganters dominans over hele værdikæden.

Hvis vi fortsat vil have tilgængeligt dansk medieindhold af høj kvalitet, er fremsynede støttemuligheder og rammevilkår en forudsætning.

I medieledelserne er der en stigende bevidsthed om, at ’winter is coming’, som de siger i ’Game of Thrones’. ’The white walkers’ – i form af globale aktører som Google og Facebook – er for længst brudt gennem den nationale mur.

Som Politiken redegjorde for i onsdags, ruster flere private medier sig til en lang vinter ved at spare op, selvom omsætningen har været faldende over en årrække. Bortset fra en række opkøb er investeringslysten og troen på en lys fremtid til at overse.

Groft sagt er der ikke blevet taget store og visionære mediepolitiske beslutninger siden oprettelsen af TV 2 i 1986

Der er en lang tradition for brede medieforlig og politisk enighed om, at et mangfoldigt og pluralistisk medieudbud er afgørende for demokratiet.

Da Danmark som bekendt er et lille sprogområde, har villigheden til at støtte publicistiske medier historisk set været stor hos de fleste partier. Spørgsmålet er, om den brede opbakning til milliardstøtten er svindende?

På trods af den stigende konkurrence fra de globale aktører, der fundamentalt ændrer vilkårene for både private og statsejede medier, drejer diskussionerne sig nærmest udelukkende om, hvor meget DR skal beskæres.

Dansk Folkeparti var de første til at melde konkrete ønsker til et kommende medieforlig ud. De er ikke store fans af Statsradiofonien, så en reduktion på 25 procent ville være passende, mener de. Det er formodentligt en af de få ting, som DF, LA og Venstre kan blive enige om, er en fremragende idé.

Regeringen og de øvrige partier melder deres indspil til et nyt medieforlig ved årsskiftet. Man må håbe, at udspillene indeholder mere visionære tanker end blot at beskære DR.

Medmindre man har en virkelig nyskabende idé til, hvad man skal bruge pengene til, er det vanskeligt at betragte en voldsom reduktion som fremsynet politik, der vil fremtidssikre borgernes adgang til dansk medieindhold af høj kvalitet.

Man kan få den mistanke, at utilfredshed med DR er på den korte liste, man kan blive enige om i blå blok. Medieområdet er blevet en ideologisk kampplads for symbolpolitik. Også brancheforeningen Danske Medier har længe lobbyet for væsentlig reduktion af DR.

Annonce

Det har virket som foreningens raison d’être og det eneste mediepolitiske ønske, medlemmerne for alvor kunne blive enige om, selv om alle med indsigt i den globale medieudvikling udmærket ved, at det ikke løser noget som helst.

Et af de få forslag, der har været fremme, er at bruge de licenspenge, man sparer på DR, til en kæmpe pulje, som nødlidende private medier kan søge til public service-indhold. Lars Munch, bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus, som er det største og suverænt rigeste af de publicistiske medier, udtrykte i torsdags sin skepsis over for puljeidéen her i avisen.

Det er da også svært at forestille sig mulige modeller, hvis støtten skal uddeles med respekt for armslængdeprincipper og efter nogenlunde objektive kriterier.

Som Politikens analyse af udviklingen af medieøkonomien viser, er de private mediers problem ikke akut pengemangel, men en usikker fremtid. Troen på, at det kan betale sig at investere i udvikling af kerneforretningen eller at øge kvaliteten, er ikke udbredt i danske medieledelser.

Groft sagt er der ikke blevet taget store og visionære mediepolitiske beslutninger siden oprettelsen af TV 2 i 1986. Som de kæmpende kongeriger endelig indser i syvende sæson af ’Game of Thrones’, er den eneste mulige modstand mod den udefrakommende overmagt at begrave stridsøksen og stå sammen. Vi har brug for et medieforlig, der skaber rammer, der fremmer samarbejde på tværs af danske medier.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden