Da jeg for nogle år siden var single, oprettede jeg to datingprofiler, én på dating.dk, og én på elitedaters.
Og lad det være sagt med det samme: Det gik ikke særlig godt. For det første var der det med præsentationsteksten, som jeg havde svært ved at skrive (jeg fik en veninde til det), og for det andet var der det med alle de andres præsentationstekster, som handlede om at drikke rødvin og gå ture langs stranden, hygge foran tv.








