Det første nummer af Playboy kom på gaden samtidig med Alfred Kinseys rapport om amerikanske kvinders erotiske liv.
Året var 1953, og USA var et seksuelt uland, hvor føderale censorer stod vagt om sædeligheden, mens flertallet af stater håndhævede århundredgamle forbud mod præventionssalg, seksualundervisning og sex i forkerte huller.








