Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Man må ikke sige sgu, for så kommer sgu-sgumanden, og han slår sgu hårdt. Eller må man?
Tegning:: Philip Ytournel

Man må ikke sige sgu, for så kommer sgu-sgumanden, og han slår sgu hårdt. Eller må man?

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Drop nu den misforståelse: Sgu ER et bandeord

I 2011 blev to forfattere citeret for, at ’sgu’ ikke længere er et bandeord, og mange tror nu, at det er den autoritative sandhed. Men det passer ikke. ’Sgu’ er stadig et bandeord, skriver Marianne Rathje i denne uges sprogklumme.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En mor diskuterer med sin 6-årige datter, om ’sgu’ er et bandeord, og skriver derfor et indlæg i en facebookgruppe, der diskuterer sprog: Hvad mener I?

Det var situationen i sidste uge i facebookgruppen ’Sprogbøffer og sprogjuveler’. Folk i gruppen var ivrige efter at svare: Over 400 kommentarer fik opslaget om ’sgu’.

’Nej, ’sgu’ er ikke længere et bandeord’, hed det fra én. ’Nej, det har Dansk Sprognævn selv sagt’, skrev en anden. Og ’’Sgu’ findes ikke længere på listen over bandeord’, var en tredje overbevist om.

Hvis sprogbrugerne mener, det er et bandeord, så ER det et bandeord

Nej, nej og atter nej. Tænkte jeg. Nej, til at ’sgu’ ikke længere er et bandeord. Nej, til at det er Sprognævnet, der har sagt det, og også nej til, at der findes en liste over bandeord.

For at starte med starten: I 2011 udkom trebindsværket ’Grammatik over det danske sprog’, og i den forbindelse blev forfatterne citeret i flere medier for at mene, at ’sgu’ ikke længere var et bandeord.

Forfatternes påstand var, at ’sgu’, der er sammentrækning af ’så gu’, som kommer af ’så Gud hjælpe mig’, altså en påkaldelse af guddommelige kræfter, fra et grammatisk synspunkt ikke længere var et bandeord: ’Sgu’ bruges ikke længere alene som et udråbsord – det er ikke noget, man siger, når man slår sig, som for eksempel ’Satans!’.

Derimod indgår det i sætningen på samme plads som andre dialogpartikler som ’jo’ og ’skam’. For eksempel kan man sige ’Jeg er jo glad’ eller ’Jeg er skam glad’, ligesom man kan sige ’Jeg er sgu glad’.

I alle tilfældene står ’jo’, ’skam’ og ’sgu’ på den samme lune plads i sætningen – der, hvor vi fortæller, hvordan sætningen skal forstås.

Forfatterne sammenligner også ’sgu’ med ordet ’skam’, der engang var et bandeord lige som ’sgu’, nemlig ’skammen tage dig’, dvs. Fanden tage dig. »Der er ikke for 25 øre ed tilbage i det udtryk«, sagde Lars Heltoft, den ene af grammatikværkets forfattere, om ’sgu’ til Politiken dengang.

Det var altså ikke Sprognævnet, der var ude og fratage ’sgu’ dets bandeordsstatus, men to grammatikprofessorer.

Ifølge loven har Dansk Sprognævn til opgave at følge sprogets udvikling og at fastlægge ords stavemåde – ikke deres betydning eller deres funktion. Det kan to sprogforskere heller ikke – det kan kun sprogbrugerne, dvs. vi, der taler det danske sprog. På den måde er sproget demokratisk.

Pudsigt nok stod jeg lige inden medieaflivningen af ’sgu’ for en undersøgelse af, hvad 844 danskere regnede for bandeord. Her viste det sig blandt andet, at 69 procent af de adspurgte ældre danske sprogbrugere mente, at ’sgu’ var et bandeord, og af de adspurgte unge sprogbrugere mente 47 procent, at ’sgu’ var et bandeord.

Størstedelen af sprogbrugerne mente altså stadig, at ’sgu’ var et bandeord på dét tidspunkt. Og hvis sprogbrugerne mener, det er et bandeord, så ER det et bandeord.

Godt nok har sangen om det stuerene ’sgu’ gået sin sejrsgang over det ganske land, men når en mor skal have en diskussion med sin datter om ordet, så er ’sgu’ endnu ikke blevet helt tømt for saft og kraft.

Når cirka hver anden af de facebookbrugere, der deltog i debatten på Facebook, skrev, at de stadig opfattede ’sgu’ som et bandeord, så synger ’sgu’ endnu ikke på sidste vers.

Når præsten stadig kan forarge menigheden ved at sige ’sgu’ fra prædikestolen, og man til jobsamtalen prøver at undgå ’sgu’, så er ’sgu’ ikke blevet terminalpatient endnu. ’Sgu’ er simpelthen bandeordet, der nægter at dø.

Og den liste over bandeord, som åbenbart findes – hvor? I et aflukket skatkammer på Sprognævnet? Den liste vil jeg gerne se. Jeg har beskæftiget mig med bandeord en del år nu, og jeg har endnu til gode at se forskere blive enige om, hvad et bandeord overhovedet er for en størrelse.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nogle kalder skældsord som ’luder’ for bandeord, nogle kalder ’for søren’ et bandeord, fordi det er en pæn omskrivning af ’for satan’. Og hvad gør vi forskere, når selv ikke danskerne er enige om, hvad et bandeord er?

Bevares, der findes lister rundt omkring på nettet over bandeord, men ud fra hvilken definition er de lavet? Alle kan jo lave deres egen liste over bandeord – det giver den ikke status eller autoritet som lisTEN . En sådan autoritativ liste findes ikke.

Nåmen, tilbage til sproggruppen på Facebook. Moren med datteren, der ville sige ’sgu’, fik ikke noget entydigt svar fra facebookgruppen.

Måske skulle hun også gøre op med sig selv, hvad hendes barn må sige, i stedet for at diskutere det med en 6-årig.

Det, gruppen gik mest op i, når det kom til stykket, var faktisk noget så prosaisk, som hvordan man overhovedet staver til ’sgu’. Flere på tråden stavede det nemlig ’sku’ eller ’sq’.

Og her ER det faktisk Sprognævnet, som bestemmer.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden