Danske politikere blander sig ofte og lystigt i debatten om kunst og kultur. I sidste uge betegnede Dansk Folkepartis Søren Espersen DR-serien ’Historien om Danmark’ som »venstresnoet propaganda«, og nogle uger før udtrykte Inger Støjberg (V) ærgrelse over, at Skovgaard Museet i Viborg ikke havde taget Kurt Westergaards Muhammed-tegning med i en udstilling om blasfemi. Ministeren kompenserede dog ved at gøre bombe-i-turban-tegningen til baggrundsbillede på sin iPad.
Samtidig er der længere mellem kunst- og kulturpersonligheder, der blander sig i den politiske debat. Og når de gør det, bliver deres indspark ofte affejet som overfladiske eller latterliggjort. Men sådan har det ikke altid været. I 1960’erne og 1970’erne gik kunstmalere, musikere og menigmand sammen på barrikaderne. Progressive – fremskridtsvenlige – kunstnere kastede sig gladelig ind i kampen mod reaktionære værdier og for rettigheder og frigørelse.
