Taj Mahal regnes for at være et af verdens syv vidundere og den mest kendte seværdighed i Indien. Mange husker sikkert det ikoniske billede af lady Diana, der sidder på en bænk foran det storslåede monument med knæene koket samlet.
Men de seneste måneder er Taj Mahal blevet centrum for en stadig mere intensiv kulturkamp, hvor yderliggående hindunationalister med tråde til den indiske premierminister Narendra Modi forsøger at skubbe det fire hundrede år gamle monument ud af Indiens historie.








