»Engang kunne mennesket i højere grad være alene i egne tanker og refleksioner. Nu kender vi kun os selv, når andre bekræfter os«, skriver psykologiprofessor Svend Brinkmann i denne klumme.
Foto: Peter Hove Olesen

»Engang kunne mennesket i højere grad være alene i egne tanker og refleksioner. Nu kender vi kun os selv, når andre bekræfter os«, skriver psykologiprofessor Svend Brinkmann i denne klumme.

Kultur

Svend Brinkmann: Det er trist at tænke sig en kultur, hvor alle konstant vil ses. Hvor noget kun har værdi, hvis det deles med andre

Vi svømmer psykologisk set i relationer, som fisken svømmer i vandet. Men som mennesker skal vi også opnå en form for selvstændighed. Vi skal også lære at være alene uden hele tiden at ønske at blive set, skriver Svend Brinkmann i denne klumme.

Kultur
FOR ABONNENTER

Vi ved fra almindelig hverdagserfaring, at det lille barn skal ses og anerkendes som et selvstændigt væsen for at kunne udvikle sig på frugtbar vis. Lige fra de allerførste minutter af livet er små børn sociale væsener, der er orienteret mod andre og søger voksnes blik. Det er gennem det mellemmenneskelige, at mennesket bliver til som individ; vi bliver subjekter gennem det intersubjektive.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce