Landets kommuner overtager i disse år en stigende del af de nationale udgifter til kultur, mens staten samlet set skærer ned.
En række beregninger foretaget af kulturmagasinet Søndag Aften på baggrund af tal fra Danmarks Statistik viser, at kommunerne siden 2013 samlet har øget deres kulturudgifter med 5,9 procent. Dette modsvarer akkurat udviklingen i priser og lønninger i perioden. Så kommunerne holder fast, mens de statslige udgifter med en stigning på blot 0,4 procent reelt er faldet mærkbart.








