Det er noget af en opgave at fortælle historien om Storbritanniens dronning Elizabeth II. For den må nødvendigvis også inddrage verdenshistorien i de 65 år, hun har regeret, samt de mange, mange betydningsfulde mennesker, der har været en del af hendes professionelle omgangskreds.
Og den må, hvis altså den skal være andet og mere end en alt for lang illustreret ugebladshistorie, afspejle det forhold, at hun er et menneske, men også et ganske særligt af slagsen. Plus mere end det.






