For nylig læste jeg om en opsigtsvækkende opfindelse med navnet The Sarco. Ordet spiller på sarkofag, og The Sarco er en selvmordsmaskine, som ligner en lille rumkapsel fra en science fiction-film.
Kapslens låg udgøres af et stort glasvindue, så man kan placere den et smukt sted med god udsigt, lægge sig i den og taste en pinkode med fire cifre, hvorefter det lille rum fyldes af flydende nitrogen. Før der er gået et minut, er kapslens beboer besvimet og vil dø en hurtig og næsten smertefri død. Dødsmaskinen er angiveligt konstrueret så smart, at kapslen kan lægges direkte i jorden som en kiste, så ingen menneskehænder behøver at håndtere det afsjælede legeme. Den kan endda 3D-printes.








