»Lykken er at vide, hvad der er normalt – og det normale har vide grænser«. Omtrent sådan lød Inge og Sten Hegelers feltråb dengang i 1960’erne, hvor kønsmoralen var i skudlinjen, og de sidste rester af victoriansk snerperi skulle luftes ud af sengetøjet.

Efter århundreders erotisk hemmelighedskræmmeri var det blevet tid til at vende småborgerlige dyder på vrangen og sprede frisind i metropoler og sovebyer. Tavshedens tidsalder var endegyldigt forbi, og det private skulle fra nu af være offentligt. Slut med tabu, skam og censur. Fremtiden var nøgen og ærlig.