Med dampende muler dukker de frem af kuldedisen, som ligger tungt over bakkerne. En efter en, som taget ud af en heltescene i ’Ringenes Herre’.
Friserhesten med hovedet knejsende majestætisk er den første på kammen. Så et par tinkere, irske sigøjnerheste, med tunge bringer, lang man og pandelok, en skimlet portugisisk lusitano med slanke ben og til sidst en andaluser, spansk og hurtig og varmblodet. De kommer duvende tungt ned mod deres ejere på marken lidt uden for Viborg.
De skubber til dem, cirkler omkring dem. Ind og ud mellem hinanden.
»Og der kommer så Europas bedste krigshest«, siger Ole Bach med lav stemmeføring, som havde han konstateret noget ganske trivielt.
