Egentlig skulle Ronan Farrows historie om filmmogulen Harvey Weinsteins mangeårige magt- og sexmisbrug have været bragt som undersøgende tv-journalistik på kanalen NBC, som han havde lavet så mange andre ting for før.
Siden juni 2015 havde Farrow haft sit eget program på NBC. Titlen var ’Undercover With Ronan Farrow’, og i indholdet stræbte han efter at afdække ofte oversete temaer ved hjælp af mange kilder.









