Siv er blevet student og sidder på ladet af den bøgegrenspyntede lastbil blandt vennerne fra klassen. Men Siv er ikke til stede i festen. I stedet er tankerne på næste stop, som også er filmens titel. For næste stop er hjemme hos Siv, hvor hendes drikfældige mor måske – måske ikke – står klar til at modtage de festglade unge.
Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 122.000 børn i Danmark netop nu vokser op i familier med alkoholproblemer, hvilket svarer til 1-2 børn i hver klasse. Og det skal filmen ’Næste stop’ sætte fokus på.








