Mere og mere forekommer det mig, at kvinder lever i et selvskabt fængsel. Her i januar har mange kæmpet med vægten og med at smide de der tre-fem kilo. Og det er en kamp, man tager hver januar, fordi vægten aldrig er helt perfekt, og fordi man for Guds skyld ikke bare må spise det, man har lyst til. Nej, så er det bedre at leve i en konstant form for udskydelse: Den dag, jeg vejer det rigtige, køber jeg den flotte guldkjole, de sylespidse stiletter. Men ærlig talt. Den dag kommer aldrig. Ville det ikke være bedre at købe guldkjolen i large og stiletterne med det samme? Livet er nu.

Og vægten er bare ét område, hvor vi kvinder går rundt i et selvskabt fængsel. Vi må ikke veje for meget, men der er også mange andre ting, vi ikke må. Vi må heller ikke fylde for meget, larme og råbe for højt og drikke for meget rødvin. Uh, damen med de blå tænder.