Litteraturprofessoren er vågnet tidligt. Han har fødselsdag og nu ligger han – formoder man – i sin seng, mens han filosoferer lidt over sin alder, sin tilværelse. Som altid i indre dialog med det litterære idol, forfatteren Huysmans, der blev from på sine gamle dage. Er der ikke noget tiltrækkende ved klosterlivets enkelhed? Lettelsen ved et liv i cølibat, når man som han, François, alligevel lider af »migræneanfald, hudsygdomme, tandpine, hæmorroider«.

François fylder endda kun 44, hvordan vil hans liv ikke tage sig ud, når han bliver 50, 60 ... »en endeløs pinsel, dystert og glædesløst, usselt«.