Jeg er frastødt og betænkeligt tiltrukket af kældre, og man skal næppe være nogen stor psykoanalytiker for at forstå hvorfor.
Der sker noget dragende forfærdeligt dernede i undergrunden, i det tætte og ukendte mørke befolket med gestalter fra ens egen fantasi. For mig er kældre psykiske rum med stor, næsten klæg symbolkraft – et sted, hvor drømme og drifter flyder frit, eksistensens fristende, fatale bund.
