Lyt til artiklen
Engang på Louisiana skulle jeg deltage i en samtale med Ida Jessen. Hun skulle fortælle om sine seneste noveller, ’Postkort til Annie’, og jeg skulle fortælle om det seneste bind i Køge-krøniken.
Bjørn Bredal interviewede, og salen var fuld, så vidt jeg kunne se: Vi havde lyset i øjnene. Det var meningen, at vi skulle stille hinanden spørgsmål, så det ikke kun var Bjørn Bredal, der sad med initiativet. Det gjorde vi så. Vi talte om at skrive kort, om at skrive langt og researchtungt. Ida Jessen spurgte, hvordan jeg orkede at skrive sådan et kæmpeværk.
