Selve livets loft; højere kunne man som heteroseksuelt mandevæsen ikke nå inden for livets system«.
Vi befinder os i midten af Theis Ørntofts ’Solar’, der handler om mangt og meget og måske Jordens undergang, men den handler især om hovedpersonen, Theis, der går til i crack-kokain, vodka og kroketspil, men så langt er vi ikke nået endnu. Verden og Theis står endnu, eller Theis sidder faktisk, han sidder og spiller netskak mod en mand fra Usbekistan.








