Skuespillere kan komme til at optræde i mørke, hvis en ny EU-forordning, som er i høring til 7. maj, bliver vedtaget. Som det ser ud lige nu, vil de pærer, man bruger i teaterlamperne herhjemme, ikke opfylde de nye energikrav og skal derfor på længere sigt skiftes ud.
En stor udgift, der vil ramme en økonomisk presset dansk teaterbranche hårdt.








