I 2015 fik Bornholms Regionskommune 1,25 millioner kroner i legatgave til udsmykning af tre rundkørsler i Rønne. Sidste år opstod der modstand mod udsmykningen af den ene af rundkørslerne, hvor der skulle opføres en minirundkirke af kunstnerne Randi Jørgensen og Katrine Malinovsky på bekostning af et lindetræ.
»For den ene rundkørsels vedkommende gik det op for en gruppe af mennesker, at det lindetræ, der stod i rundkørslen, skulle fældes, og så udviklede debatten sig derfra«, siger Anette Eriksen, formand for Kunst- og Kulturhistorisk Råd i Bornholms Regionskommune.








