0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Boganmeldelse: ’purt’ er en glat bog, hvor sproget til tider formår at brillere

Når ’purt’ er bedst, er den ren cinéma du look. Når ’purt’ er værst, går fortællingen i ring, sproget bliver automatiseret girly.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

i 'purt' dyrker Eva Maria Lund Nielsen det gurleske univers - det vil sige en blanding af nuttet og grotesk, sødt og aggressivt.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Purt’ er en bog om det housewifede, skriver forlaget. Jeg har i lang tid været betaget af hjemmet og af de huslige syslers evige gentagelse. I endnu længere tid har jeg været forgabt i ’mønsterkvinden’, i den feminine dukke, som jeg på den ene side afskyr, på den anden side ikke kan undgå at fortabe mig i. Ligesom Eva Maria Lund Nielsen er jeg fascineret af graviditeten, af det befrugtede æg, ja, egentlig af alle slags æg, også af hønseægget, der ligger gemt under klistrede fiskeæg – et af de måltider, som fortæres i ’purt’. Og så nærer jeg en svaghed for det kunstige og for det, der glitrer grusomt og sødt. Derfor var jeg spændt på at læse Lund Nielsens debut.

’purt’ er en samling korte tekster, som falder i tre dele: 1. måne, 2. måne og 3. måne, tre fulde cyklusser, hvor vi følger et jeg, som ønsker at blive gravid eller »at blive med kid«, en formulering, som med sit miks af noget gammeldags og en måske engelsk glose (’kid’: engelsk for barn eller dansk for hjorteunge?) er karakteristisk for teksterne i ’purt’.

Jeget er kæreste med boy, hvis krop hun begærer så meget, at hun misunder hans mor, som har haft ham i maven og kunnet røre ved ham med indersiden af sin krop. Boy og jeget bor sammen, men ofte tager boy på arbejde, og så er jeget alene hjemme. Hun må finde sig en hobby og går i gang med at løbetræne om Søerne i følgeskab med et hjortekid. Senere må kiddet skaffes af vejen. Og i den sidste cyklus svømmer en hval hen over himlen og bemægtiger sig pladsen som objekt for jegets cirklende repetitive begær.

Det er, som om teksterne i ’purt’ ikke bevæger sig særlig meget. De samme situationer gentager sig i en stiliseret koreografi. For eksempel befinder jeget sig gang på gang i situationer, hvor hun er genstand for andres blik. Hun sættes i positur med blottet mave foran metroen, hun fremvises for boys gæster. Selv når hun er syg, betragtes hun: »ganske udstrakt i masterbed, sådan ses jeg«.

Det er som at være vidne til et roadkill, der stivner i lygternes lys. Det dopy, girly jeg passer som fod i hose, ja, næsten for perfekt, ind i det gurleske univers, som Lund Nielsen dyrker i ’purt’. Jeget pacificeres, men triumferer også i al sin svagelighed, som når boy ender med at blive jaloux på sygdommen og feberen:

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter