Mens jeg sidder i skjul på altanen i solskinsvejret, er der tre små piger, der leger vandkamp nede i gården. Brusende plaskende lyde fra vandslangen og høje hvin af skiftevis jubel og forstilt rædsel. Hvor er det en dejlig lyd!

Hvis det var drenge, ville det gå over gevind efter et stykke tid. En af drengene ville tage magten over vandslangen og løbe i triumf efter de andre – som så ville generobre vandslangen og blive hidsige; en del af legen ville komme til at handle om hævn og gengældelse og om, hvem der vandt vandet og æren. Men ikke hos pigerne. De er bemærkelsesværdigt fair, holder stille i 5 sekunder, overdrager omhyggeligt vandslangen til hinanden og jubler forfra.