Distortion er en af de danske festivaller, der giver den bedste vej ind i mærkværdige og interessante musikgenrer. Da årets første gadefest havde lagt sit affald ud over Nørrebro, var folk stimlet sammen på Rust for at opleve bounce-fænomenet Big Freedia fra New Orleans, eller dronningen af bounce, som hun kaldes.
Big Freedia kom væltende ind på scenen med sin medbragte danser, og hun råbte: »I’m that Queen that will make ya bounce«.








