Jeg mødte dem første gang, da vi lige var flyttet ud af byen for 10 år siden. Mamilerne. De kom i horder ude i skoven, råbende »Kommmerrr bagfra!« som et advarselssignal. Ikke noget frækt, bare en hensynsfuld tilkendegivelse.
Når man som jeg på det tidspunkt havde boet en del år på Vesterbro og selv kæmpet mig frem i store klumper af cyklister fra lyskryds til lyskryds i indre København, stod det ikke skrevet i stjernerne, at en stille skov på Vestsjælland skulle være så skræmmende, som når mamilerne kom buldrende.








