0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bertel Haarder om folk, der kritiserer VM-landsholdet for at spille kedeligt: »Når folk sidder mageligt henslængt i deres lænestole med en øl i hånden og ser fodbold, så er der ingen grænser for visdommen«

Danmark har ikke tabt 18 kampe i træk og er videre til ottendedelsfinalen ved VM i fodbold i Rusland. Alligevel får det danske spil kritik for at være kedeligt. Er kritikken af fodboldlandsholdet bare udtryk for dansk brokkekultur? Er vi simpelt hen bare en nation af brokkehoveder?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Andreas Haubjerg
Foto: Andreas Haubjerg

Både Tivoli og Nationalmuseet havde storskærme oppe, da Danmark spillede mod Australien sidste torsdag. Kampen endte uafgjort - ligesom den mod Frankrig i tirsdags.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Jeg tror ikke, det er så meget, fordi vi er brokkehoveder – det er vi selvfølgelig langt hen ad vejen, men det er der mange folkeslag, der er. Men vi har en forestilling om, hvordan Danmark skal spille fodbold: Vi skal være de der livsglade, sorgløse typer, som bare underholder og blæser lidt på konsekvenserne, vi vil gerne lade, som om vi er dem, der kan tillade os at lege os til tingene«.

»Hvis vi brokker os i de her dage, er det lige så meget, fordi vi synes, at det ikke er den rigtige måde, Danmark går videre på, vi burde simpelt hen spille mere charmerende, end vi gør. Vi har en indbygget skepsis over for kalkuleret, kontrolleret resultatfodbold; det er noget, vi forbinder med andre nationer, tyskerne, svenskerne og nordmændene, mens vi til gengæld er utroligt uimodståelige«.

»Der er et misforhold mellem vores selvopfattelse – at vi er en meget charmerende fodboldnation – og så den kendsgerning, at det er utroligt sjældent, at vi har en årgang af spillere, der er så gode, at de kan charmere hele den store verden. 80’er-fodboldlandsholdet har sat en kile ind i os, det har sat sig fast i vores bevidsthed, at vi er et eventyrhold, og det er dybest set det, vi ønsker er vores fodboldsjæl. Men der ér bare ikke så mange eventyrspillere, og det ender ikke altid lykkeligt«.

»Vi er sikkert nogle brokkehoveder, men jeg tror også, at kritikken bunder i, at dansk landsholdsfodbold har så stor en nyere historie, som det har, med 80’er-landsholdet, Laudrup, Elkjær og alle de der, som formåede at begejstre og forføre os og gav os sådan nogle dage og aftener og nætter, som vil stå lysende for os for altid. Vi oplevede noget ud over det helt sædvanlige, det er det, vi har i baghovedet, når vi sætter os ned for at se et dansk landshold ved en slutrunde«.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere