Nogle af mine kæreste barndomserindringer handler ikke om store begivenheder, men er rene stemninger. Jeg husker for eksempel tydeligt fornemmelse af at ligge på tæppet i stuen, hvor solen lavede en stribe af varme på gulvet, hvor jeg kunne ligge og læse og bare lade tankerne vandre.
Eller turen hjem fra skole, hvor jeg kunne gå længe og småsludre mig med selv. I sådanne stunder førte jeg næsten altid en samtale med mig selv, oftest bare tavst i tankerne, men sommetider også udtalt højt, når jeg var sikker på, at ingen kunne høre det.








