0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

25.000 genstande beslaglagt: Stor europæisk politiaktion optrevler forbryderarkæologer

Over 250 politifolk slog til samtidig og gennemsøgte huse i fire af de største EU-lande.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En italiensk betjent præsenterer nogle af de beslaglagte genstande.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Over 25.000 arkæologiske genstande til en værdi af over 40 millioner euro (knap 300 millioner kroner) er blevet beslaglagt onsdag, hvor politi i Italien, Tyskland, Storbritannien og Spanien slog til samtidigt, skriver Europol i en pressemeddelse.

Over 250 politifolk slog til samtidigt. De gennemsøgte 40 huse i de italienske regioner Sicilien, Calabrien, Piemonte, Apulien samt Ehningen i Tyskland og i London og i Barcelona.

23 personer blev anholdt under de koordinerede politioperationer.

Efterforskningen, som har ført til optrevlingen af sagerne, blev indledt for fire år siden af en særlig enhed inden for det italienske politi, som er specialiseret i smugleri af kulturværdier og kunstgenstande.

Den italienske enhed er blevet støttet af tilsvarende grupper i Spanien, Storbritannien og Tyskland.

Genstandene solgt via auktionshuse i Tyskland

Ifølge italiensk politi var gruppen, som har foretaget illegale udgravninger og smuglet kunstværker og arkæologiske genstande, meget velorganiseret. Den opererede inden for adskillige EU-lande.

I områder på Sicilien, hvor der er et stort antal arkæologiske udgravninger fra romerske og græske perioder, har lokale medlemmer af det organiserede, kriminelle netværk ulovligt opgravet arkæologiske genstande, som derefter blev smuglet ud af Italien med falske dokumenter om deres herkomst.

Genstandene blev siden solgt via auktionshuse i Tyskland og med hjælp fra folk i Barcelona og London.

Forud for dagens politioperationer var over 3.000 arkæologiske fund og 1.200 falske fund blevet beslaglagt af det italienske politi. Desuden blev over 1.500 redskaber - blandt andet metaldetektorer - konfiskeret.

Sagen er en af de største af denne art i Italien nogensinde.

ritzau

Annonce

Læs mere