Flere borgerlige partier vil have sat en stopper for den grønthøsterbesparelse på 2 procent årligt, der blandt andet har ramt de store statslige kulturinstitutioner.
»Der er skåret ind til benet på nogle af de store kulturbærende institutioner. De har nået smertegrænsen. Jeg mener, at besparelserne skal stoppe med udgangen af 2019«, siger den konservative kulturordfører, Naser Khader.






