I et forsøg på at finde lidt skygge på det brandvarme tag stiller Jakob Turtur sin lange, magre krop ind under en rød pelikan, der har den fineste udsigt over Berlin oppe fra et plastiktræ. Med hænderne dybt begravet i lommerne på sine shorts kaster han et blik samme vej og siger så:

»Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal lave nu. Jeg har en stor smerte inde i mig. Det gør virkelig ondt at se en livsdrøm gå ned. Et normalt job? Næh, jeg tror, jeg vil kede mig. Jeg vil gerne skabe noget«.