Vejvreden ligger latent hos mange bilister. Måske var et 'pyt' ikke af vejen en gang imellem.
Foto: Philip Ytournel/Politiken-Tegning

Vejvreden ligger latent hos mange bilister. Måske var et 'pyt' ikke af vejen en gang imellem.

Kultur

3.133 har stemt: Et ord på tre bogstaver er danskernes yndlingsord

»Ordet skal bruges med omtanke«, mener digteren Peter Dyreborg, som har været med til at nominere ni ord til afstemningen.

Kultur

Pyt.

Ja, dér er det.

Tre bogstaver og en lyd, det begynder helt ude i læberne og slutter med tungen bag tænderne: Pyt.

Det lille ord er danskernes yndlingsord.

I hvert fald hvis man skal tro på en afstemning, som Danmarks Biblioteker har gennemført på sin hjemmeside. Her har 3.133 deltaget i afstemningen, hvor de kunne vælge mellem ni ord, nemlig:

Anstændig, dvæle, hæsblæsende, kissejav, krænkelsesparat, kålhøgen, lurendrejer, pyt og tak.

Og pyt vandt så. Med 28 procent af stemmerne.

Et ord alle kender

De ni ord var indstillet af en jury, der havde udvalgt netop dem blandt flere end 1.500 ord, som var blevet foreslået på Danmarks Bibliotekers hjemmeside.

Peter Dyreborg – som er digter og tidligere dansk mester i poetry slam – er et af juryens medlemmer, og han er tilfreds med vinderordet:

»Da vi i juryen havde valgt de ni ord, tænkte jeg bagefter, at en del af dem har en lidt gammeldags klang. Men det gælder ikke pyt. Pyt er ikke nyt som LOL eller IRL, men det er tidløst og svæver ligesom over vandene«.

»Pyt er et ord, alle kender, uanset alder. Og et ord, alle bruger. Men det er samtidig et ord, som rigtig mange nok ønsker, at de var endnu bedre til at bruge. Jeg er selv far til et barn på otte år og kan sige, at jeg nu har brugt i hvert fald seks år på at lære det barn at sige pyt«, siger han.

»Og jeg øver mig stadig selv på det«.

Hvis man er et almindeligt menneske med et almindeligt liv, så kan man være helt sikker på en ting, og det er, at der er rigtig mange ting, der går galt, siger Peter Dyreborg.

»Og det kan man tit ikke gøre en skid ved, men man kan ændre den måde, man håndterer det, der er gået galt. Der er pyt vejen frem«.

Brug det med omtanke

Peter Dyreborg har selv sagt pyt så sent som i morges.

Der stod han klar til at flyve til Frederikshavn, hvor hans nye soloshow ’Den unge Peter Dyreborgs lidelse’ – hans 20-års jubilæumsshow – skulle have premiere i aften. Et show på 75 minutter, som han har skrevet, forberedt og lært udenad. Og glædet sig til.

I stedet ringede telefonen, det var arrangøren, og premieren var aflyst.

Og nu skal showet i stedet finde sted i Aalborg. Om 13 dage.

»Da jeg får opkaldet om aflysning, der står jeg ude i lufthavnen. Og så jeg kunne jo godt sætte mig over i et hjørne og græde. Eller jeg kunne begynde at kaste med tingene. Men i stedet for at stå der og blive edderspændt rasende over for fire politimænd og deres fire bombehunde, så siger jeg pyt. Pyt med det«.

Det kunne ellers godt lyde som en situation, hvor vreden var en mere rimelig reaktion?

»Ja, og i øjeblikket bliver jeg jo også irriteret og vred og skuffet. Jeg er jo en cirkushest, og jeg var klar til at gå i manegen nu, jeg stod og skrabede i gulvet og lyttede efter startsignalet, og nu skal jeg så i stedet holde igen. Men i stedet tager jeg mig sammen og siger pyt. Det er bedre for mig selv og bedre for alle andre«.

Er der ikke en fare ved at pytte? At det bliver en sovepude, et lidt slapt, dovent træk, efter at verden har behandlet en uretfærdigt?

»Der er måske ikke så meget handling, sådan umiddelbart, i pyt, det er rigtigt nok. Men for mig er det lige så vigtigt, hvad der kommer bagefter. Når man har sagt pyt, hænger man ikke fast i frustrationen. Man kommer hurtigt videre, man kommer op på hesten igen«, siger Peter Dyreborg.

Men du blev vred først?

»Ja. Og den vrede har jeg tænkt mig at bruge ved premieren på showet om 13 dage. Jeg har et digt med, der handler om at blive vred – hvor jeg siger, at når jeg bliver vred, så tæller jeg ikke til ti, men til pi, som er et uendeligt tal. Det er det mest dramatiske punkt i showet, fordi jeg bliver så helt ekstremt vred, altså, jeg råber og skriger og spytter. Og dér har jeg tænkt mig at placere den vrede, jeg følte i dag«.

Kan pyt ikke bagatellisere helt rimelige følelser?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jo, det er nok faren. Pyt lægger en dæmper på vrede, og der er selvfølgelig situationer, hvor det er okay at give vreden plads, så pyt skal bruges med omtanke. Men der er forskel på, om man bliver vred over en bagatel eller over noget, som man med rette kan blive vred over. Og i den skelnen er pyt genialt«, siger Peter Dyreborg.

»Som jeg ser det, er der virkelig meget vrede i samfundet, hvor et pyt var mere på sin plads – for eksempel i trafikken. Og vi skal som samfund bruge pyt meget, meget mere, før vi når til det punkt, hvor pyt bliver brugt for meget«.

Undskyld

Peter Dyreborgs eget personlige yndlingsord er undskyld, fortæller han. Og forklarer hvorfor med et citat fra digteren Lasse Nyholm Jensen:

”Hvad er det sværeste at sige på dansk?

1) Rødgrød med fløde

2) Bispens gipsgebis

3) Undskyld”

De to andre jurymedlemmer var Danmarks bedste krydsordskonstruktør, Hanne Marie Reffelt, og  formanden for Dansk Forfatterforening, Morten Visby.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce