Findes der en diger, folkekær saga, hvor erotik er bandlyst eller bare uforståeligt fraværende? Svaret er ja. Ikke et eneste sted i Hergés vældige værk om Tintin titter den verden frem, som kønshormonerne ellers uafladeligt driver os mennesker syndigt mod.

Mumier er der plads til. Og solformørkelser, enhjørninge og edderkopper. Ikke at forglemme næseaber, nysepulver, tyvagtige skader og sceptre. Men bare et enkelt skælmsk blik af typen, som kan få helten til at gå i knæ eller imperier til at falde, nej, det har den dydige belgiske tegner ikke sluppet ind i sit univers.