Donald Trump og Kim Jong-un. Yasser Arafat og Yitzhak Rabin. Mikhail Gorbatjov og Ronald Reagan. Den nyere politiske historie er rig på interessante håndtryk.
Men det er den mere kulturelle del af historien også. I det følgende har vi fundet nogle stykker frem fra arkiverne i anledningen af regeringens håndtryks-udspil.
Husk også at læse denne store feature om håndtrykkets kulturhistorie og få svar på, om det er så dansk, som regeringen vil gøre det til.
Som udgang på William Shakespeares udgave af tragedien fra 1590’erne slutter fædrene Capulet og Montague fred over kroppene af deres egne døde børn, som ikke måtte få hinanden. »En dyster fred går frem med denne dag, selv solen gemmer sig i hjertevåde. Gå bort og rådslå om den triste sag, så nogen straffes, andre finder nåde. For ingen ofred’ mer for større tro end Julie og hendes Romeo«, lyder fyrstens afsluttende replik. Her i kunstmaleren Frederick Leightons fortolkning fra 1855.
