Jeg har lus. Det er ikke noget, jeg er stolt af, det er bare sådan, det er. Et af mine børn var netop gået i skole efter en lusekur onsdag morgen, da jeg kæmmede mig over håndvasken og spottede to lus på den hvide porcelæn.
Måske du undrer dig over, hvorfor jeg så ikke har gjort noget ved det. Det ville jeg også spørge mig selv om under normale omstændigheder, vi lever jo ikke i middelalderen. Men jeg havde over morgenkaffen læst, at vi skal være bedre til at sige pyt.








