Sommeren var ved at være slut, og unge Alberte Winding burde egentlig have siddet på et fly på vej hjem. Hjem fra det frirum, som hun i færd med at løsrive sig fra sine forældre havde fundet i USA.
Men hun ville ikke, for i Danmark ventede en opfattelse af Alberte Winding, som hun ikke længere kunne identificere sig med. Familien var i gang med deres egen udvikling, og der var ikke altid plads til at være teenager på jagt efter sin identitet.
Måske skyldtes det naturen, som hun havde knuselsket, siden hun som en lille vandringsmand i timevis vadede rundt på markerne i Mønge lidt uden for Tisvilde i Nordsjælland. Men mest af alt skyldtes det nok, at hun var væk fra sine forældre. Sådan som børn er nødt til at være for at blive hele mennesker.
Så hun forlængede sit turistvisum og blev. Bare lidt længere.
