Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Kim Larsen-optog tiltrækker tusinder på Facebook

Flere end 2000 har trykket 'deltager' til et optog til ære for afdøde Kim Larsen på Facebook.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et optog til ære for nationalskjalden Kim Larsen, der søndag sov stille ind, tiltrækker flere tusinde danskeres interesse på Facebook.

Flere end 2000 har søndag kort efter klokken 23 trykket 'deltager', mens flere end 15.000 har udvist interesse for begivenheden, som finder sted i København fredag.

Bag begivenheden står 29-årige Jeppe Bjørnberg Hansen. Han ville oprindeligt lave en begivenhed for sine nærmeste venner, men han besluttede sig for at gøre den offentlig.

»Det her er den største kunstner, der har levet i vores tid - der er jo ingen af os, der har levet på Søren Kierkegaard eller H.C. Andersens tid.

»Kim Larsen er det absolut største, så det synes jeg, vi skylder ham«, fortæller Jeppe Bjørnberg Hansen, der ikke er overrasket over den store opbakning:

»Det overrasker mig ikke, men det glæder mig helt vildt. Jeg er jo helt tydeligt ikke den eneste, der synes, at det her er noget stort«, siger han.

Kim Larsen afgik søndag ved døden - 72 år gammel. Han havde gennem længere tid kæmpet med prostatakræft, som han var blevet opereret for.

Den danske nationalskjald har både som solist, med bandet Kjukken og som en del af Gasolin leveret lyden til danskerne siden 1970'erne.

Optoget, som starter klokken 18, kommer til at gå i fodsporene på Kim Larsen og hans musik:

»Vi starter ved Sofiegården, hvor de (Gasolin, red.) hang ud, og så går vi ellers over Langebro i bedste Gasolin-stil, igennem Farvegade, hvor de havde øvelokale, og slutter af på baren Drop Inn, fortæller Jeppe Bjørnberg Hansen.

Søndag er det strømmet ind med det sidste farvel til Kim Larsen - blandt andre fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Ifølge TV2 benyttede det irske band U2, der søndag for anden aften i træk spillede koncert i Royal Arena i København, lejligheden til at mindes nationalskjalden med et stort billede af ham.

Derudover citerede bandet også nationalskjaldens sang 'This is my life' og dedikerede aftenen til spillemanden.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden