»Savner du fællesskaber i dit liv?«. Dette spørgsmål sendte forfatter Julie Top-Nørgaard forleden ud på sin facebookprofil. Hun uddybede selv: »Altså, men jeg kan ikke finde ud af at engagere mig i dem. Tage ansvar, møde op. Alt det, man skal eller gerne vil, men ikke får gjort«. Julie Top-Nørgaard rejste en interessant diskussion om savnet af både små og større fællesskaber.

En person svarede, at hun savnede sammenhængskraften i landet, en anden savnede fællesskabet i familien og ægteskabet, og en tredje savnede fællesskaber, men orkede dem heller ikke rigtigt. De fleste i kommentarfelterne svarede bekræftende på, at de led en slags afsavn. Jeg selv skrev nej, men jeg mente mere specifikt, at jeg er i akut mangel på fællesskaber, hvor jeg ikke skal komme med noget. Et sted, jeg kan stille mig tomhændet.