En af de seks seksuelle forbrydelser, som den tidligere filmmogul Harvey Weinstein er tiltalt for, er nu frafaldet.
Det var en højesteretsdommer i New York, der torsdag frafaldt tiltalen, skriver The New York Times, efter at det kom frem, at politiets hovedefterforsker i sagen havde undladt at fortælle retten om et vidne, der helt tilbage i februar modsagde et af anklagepunkterne.









