Da den feministiske mediekritiker Anita Sarkeesian i august 2014 gik i kødet på sexistiske stereotyper i computerspilverdenen, havde hun næppe forestillet sig, hvilken lavine af uhyrligheder det ville udløse.
På de sociale medier opstod på rekordtid en heftig debat om Sarkeesian, der fra den ene dag til den anden begyndte at modtage dødstrusler, blev tvunget til at skifte adresse og siden måtte opgive at gæsteforelæse på Utah State University, efter at universitetet havde modtaget flere anonyme trusselsbreve. Et af dem henviste til en antifeministisk massakre i Montreal i 1989.
Episoden, der siden blev kendt som en del af den såkaldte #GamerGate, er et af de første store sammenstød mellem den yderligtgående højrefløj og identitetspolitiske venstreorienterede på nettet.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
