Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Se alle ulæste
|
Se læste

Identitets­politikken. Tiltrængt eller tyndhudet?

Er identitetspolitik en tiltrængt politisk kamp for ligebehandling og rettigheder? Eller er det udtryk for en tyndhudet krænkelseskultur, som kræver særrettigheder til mindretal på bekostning af fællesskabet?

Holdningerne til identitetspolitikken, der i disse år vinder frem, er mildt sagt delte. Det satte Politikens kultur- og debatredaktioner i efteråret 2018 fokus på i denne artikelserie - med en blanding af journalistiske artikler, interviews, kommentarer, essays og debatindlæg.

Tegning: Claus Nørregaard

Er identitetspolitikken en tiltrængt politisk kamp for ligebehandling eller et moralsk korstog, der undergraver den frie debat?

Forbud mod stereotype temafester og krav om et mindre ’hvidt’ pensum på Københavns Universitet. Identitetspolitikken er på vej til Danmark, og ifølge fortalerne er der tale om et nødvendigt fokus på diskrimination. Men hvis tendensen udvikler sig til et moralsk korstog udi politisk korrekthed, kan den undergrave den frie debat og universitetet som rum for kritisk læring, lyder kritikken.

Dansk lektor om identitets­politikkens indtog:   Jeg havde engang en studerende, som spurgte, hvordan jeg som hvid, midaldrende mand kunne undervise i had­forbrydelser

Selv om et fokus på identitetspolitik også kan have mange positive sider, advarer Thomas Brudholm, filosof og underviser på Københavns Universitet i dette interview mod, at såkaldt amerikanske tilstande med klagesager mod undervisere for brugen af bestemte ord i undervisningen og en »dikterende krænkelsesparathed« fra et højtråbende mindretal af de studerende for alvor vinder indpas i Danmark.

Hvad har Bagedysten til fælles med Beyoncé og 'Black Panther'?  De viser, at identitetspolitik er blevet en pengemaskine

T-shirts med feministiske slogans, blockbustere med kvindelige helte og popmusik om raceproblemer. Identitetspolitikken har indtaget populærkulturen, og for virksomheder er der masser af penge i at fokusere på emner som køn, race og seksualitet.

Henrik Marstal:  Krænkelses­kultur er ikke et skældsord. Det er en håneret, som bør afskaffes

Det er en uskik, når ordet 'krænkelseskultur' bliver brugt stik mod sin hensigt af liberale og konservative debattører.
De tidligere medlemmer af Fremskridtspartiet, Ole Donner, Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Poul Nødgaard, fejrer her, at de havde samlet stemmer nok til at Folketings-opstille det nystiftede Dansk Folkeparti i 1995.

Chris Bjerknæs:  Dansk Folkeparti eksisterer kun, fordi den danske identitet i dag er under heftigt pres

Det er altså ikke kun feministiske eller etniske mindretal, der har krav på at blive styrket og forsvaret. Danskheden har også krav på beskyttelse.
»Selv om Sverige har været et foregangsland for ligestilling, går vi jo desværre tilbage i det politiske landskab i disse år. Det gør de fleste europæiske lande«, siger den 70-årige svenske politiker og feminist Gudrun Schyman.

Svensk feministisk partistifter taler om 'skammens tidsalder':  Det, der foregår i Danmark, er utrolig skræmmende

Lukkede grænser, parallelle retssystemer og public service-indskrænkninger. Hvor er oprøret henne, Danmark? Sådan spørger Gudrun Schyman, stifter af Feministisk Initiativ.

Kultur­kommentar:  Kønsneutrale toiletter er ikke roden til alt ondt

USA oplever stor polarisering for tiden. Hvordan skal man håndtere det? Måske ved ikke at give ekstremisme mere plads, end der er dækning for i befolkningen. Det tænkte Politikens kulturredaktør over på et af de kønsneutrale toiletter på The New Yorkers årlige festival, hvor Steve Bannon ikke fik lov til at tale.

Satire i identitets­politikkens tid:  Må man nu ikke lave sjov med andre end hvide mænd?

Er tiden løbet fra jokes om kedelige lesbiske og dumme blondiner? Kan satire være krænkelsesfri uden at blive harmløs? Eller er det vanvittigt at insistere på at træde på andre i ytringsfrihedens navn? De danske komikere er uenige.

Dolph er blevet udkonkurreret:  Har man brug for en fascistisk flodhest, når USA's præsident hedder Donald Trump?

Da satiretegnerduoen WulffMorgenthaler i 2013 tog til USA for at eksportere Dolph, måtte de skrælle noget af flodhestens racisme væk. Der var for meget diskrimination i virkeligheden til, at det var sjovt. Men de kræver fortsat retten til at lave sjov med alt.

»Jeg bliver ikke krænket, når folk siger neger, men hvis de siger noget racistisk, så tænker jeg dybest set: Stakkels dig«, siger Hella Joof.

Hella Joof:  »Jeg spurgte engang nogle muslimske satirikere, om man kunne lave et billede af en pige i en burka, der står på en rist, så burkaen blæser op, og man kan se hendes hofteholder«

Skal danske komikere være politisk korrekte eller gå over stregen? Vi har spurgt Hella Joof, Sanne Søndergaard, Sofie Hagen og Omar Marzouk, og deres svar er vidt forskellige.

Mestertænkeren Fukuyama i ny bog:   Identitetspolitik, der bliver drevet for vidt, er en potentiel katastrofe for demokratiske samfund

Den amerikanske politolog Francis Fukuyama er på banen med en bog, der stiller skarpt på de besværlige identiteter. Han giver venstrefløjen ret i, at identitetspolitik er vigtig, men frygter for demokratiet, hvis identitetskampene undergraver samfundets mulighed for at handle på alles vegne.
Skribenten i et aarhusiansk vejkryds, cirka år 1979, på udkig efter fair repræsentation i gadebilledet. Men nej, Danmark i de år var ufortrødent heterofilt. I dag finder homo<diskret-bindestreg>seksuelle repræsentation overalt i medierne, reklamerne og kulturen, men bliver vi dårligere til at oversætte virkeligheden og finde vores niche i den, når alt nu pludselig ligger på den flade?

Michael Bo:   Som ung homo i 70'erne måtte jeg sniffe mig frem til en identitet helt uden rollemodeller

I journalist Michael Bos formative år fandtes der ingen rollemodeller, repræsentation kalder vi det i dag, inden for det homoseksuelle, og så bliver man dygtig til at tolke, veje, spejle og pejle, skriver han i dette essay.
Ifølge Anne Mette Lauritzen har Facebook og Google udviklet sig fra demokratiserende redskaber til glæde for fællesskabet til polariserende censurmaskiner, der truer vores ytringsfrihed.

Ny bog:   Google, Facebook og Twitter skader ytringsfriheden og fremmer polariseringen

Det er et demokratisk problem, at techgiganter som Google og Facebook har en forretningsmodel, der lægger op til konflikt og polarisering. Det mener Anne Mette Lauritzen, som netop har udgivet en ny bog om emnet. Med den ene hånd indskrænker giganterne ytringsfriheden, med den anden splitter de brugerne, hævder hun.
»Ciskønnede har for længe kapret transpersoners identitet, fordi det i rigtig mange år har været dem, der har formidlet transkønnedes liv«, siger debattøren Laura Mølgaard Tams, der som eksempel fremhæver filmen 'The Danish Girl', hvor transpersonen Lili Elbe spilles af den ciskønnede skuespiller Eddie Redmayne.

LGBTQ-filmfestival boykotter spillefilm, hvor ikke-transkønnede spiller transkønnede

Filmfestivalen MIX Copenhagen har besluttet at boykotte alle spillefilm, hvor ciskønnede spiller transkønnede. Konsekvensen er, at der ikke vil blive vist nogen spillefilm om transkønnede på festivalen. Men ikke alle transkønnede er enige i festivalens boykot.

Milla Mølgaard:  Nej, identitets­politik handler ikke bare om en ’skide sombrero’

Når jeg hører folk beskrive identitetspolitikkens frontløbere som et hysterisk hylekor af krænkelsesparathed, tænker jeg, at det simpelthen må være, fordi de ikke ønsker at lytte.

Kims fik problemer, da chipsproducenten i en reklame lod Jørgen (spillet af Henning Jacobsen) male sit ansigt brun for at reklamere for nogle nye chokoladekugler.

Hvad må du klæde dig ud som?  Udklædninger er blevet en identitet­spolitisk slagmark for Kims-Jørgen og alle os andre. Her er hvorfor

Da Jørgen fra Kims-reklamerne malede sig brun i ansigtet, endte chipsfirmaet i en shitstorm. Og på Københavns Universitet opfordrer ledelsen nu til at undgå udklædning, der kan ses som stereotyp. Er det for meget? I denne artikel taler vi med nogle af dem, som finder denne del af den identitetspolitiske debat tiltrængt og nødvendig.

I Malmø er han den berømte forfatter Fredrik. I København er hun Marisol

Fredrik Ekelund er transvestit og er halvdelen af tiden Marisol M med pumps, paryk og foundation. Takket være identitetskampen kan både Fredrik og Marisol M færdes i offentligheden. Men identitetspolitikken skaber også begrænsninger for minoriteter som Marisol M’s, siger hun.

I Kina kaldes unge kinesiske stjerner som Lu Han, Huang Zitao og Lay for xiao xian rou, på dansk ’et lille stykke friskt kød'. De unge mænd bryder typisk igennem i et boyband og begynder derefter også at optræde som skuespillere, modeller og tv-værter.

Kinas 'frisk kød-idoler' vækker vrede:  Er disse unge tøsede stjerner rigtige mænd?

Millioner af kinesere tilbeder unge mandlige idoler med glat barnehud, eyeliner og læbestift. ’Frisk kød’-idolerne kaldes de. Men nu har det statslige kinesiske nyhedsbureau Xinhua fået nok: »Alt har en grænse. Hvis man krydser denne grænse og går over på den modsatte side, så er det ikke tilbedelse af skønhed, men tilbedelse af grimhed«.
I 2015 var May Simón Lifschitz den første transkønnede model på forsiden af modemagasinet Cover.

Landets mest kendte transkønnede skuespiller:   »Transkønnede opfattes som en forstyrrelse på lærredet«

Den transkønnede skuespiller May Simón Lifschitz håber, at Mix Copenhagens beslutning om at boykotte bestemte transfilm kan kaste lys på problemer i filmbranchen, der sjældent italesættes.
Tegning: Philip Ytournel

Kommentar:   Der er mere end blot krænkelser, kønspolitik og sombreroer på spil i identitetspolitikken

Hvis den identitetspolitiske bevægelse skal bringe reel forandring med sig, må den udvise den rummelighed, den selv kræver at blive mødt med.
Læs første artikel
  • magazinep Se alle Politikens samlinger

    1. Christian Graugaard: Da vores tipoldeforældre var unge, blev sex opfattet som en handling og ikke som et indgroet karaktertræk

    1. Alexander Karim og Sofia Ledarp spiller hovedrollerne som henholdsvis William Shakespeare och Viola De Lesseps.

      Identitets­politik i svensk teater: At være eller ikke være en sort Shakespeare?

    1. Tegning: Philip Ytournel

      Kommentar: Der er mere end blot krænkelser, kønspolitik og sombreroer på spil i identitetspolitikken

    1. I 2015 var May Simón Lifschitz den første transkønnede model på forsiden af modemagasinet Cover.

      Landets mest kendte transkønnede skuespiller: »Transkønnede opfattes som en forstyrrelse på lærredet«

    1. I Kina kaldes unge kinesiske stjerner som Lu Han, Huang Zitao og Lay for xiao xian rou, på dansk ’et lille stykke friskt kød'. De unge mænd bryder typisk igennem i et boyband og begynder derefter også at optræde som skuespillere, modeller og tv-værter.

      Kinas 'frisk kød-idoler' vækker vrede: Er disse unge tøsede stjerner rigtige mænd?

    1. I Malmø er han den berømte forfatter Fredrik. I København er hun Marisol

    1. Kims fik problemer, da chipsproducenten i en reklame lod Jørgen (spillet af Henning Jacobsen) male sit ansigt brun for at reklamere for nogle nye chokoladekugler.

      Hvad må du klæde dig ud som? Udklædninger er blevet en identitet­spolitisk slagmark for Kims-Jørgen og alle os andre. Her er hvorfor

    1. Milla Mølgaard: Nej, identitets­politik handler ikke bare om en ’skide sombrero’

    1. »Ciskønnede har for længe kapret transpersoners identitet, fordi det i rigtig mange år har været dem, der har formidlet transkønnedes liv«, siger debattøren Laura Mølgaard Tams, der som eksempel fremhæver filmen 'The Danish Girl', hvor transpersonen Lili Elbe spilles af den ciskønnede skuespiller Eddie Redmayne.

      LGBTQ-filmfestival boykotter spillefilm, hvor ikke-transkønnede spiller transkønnede

    2. Ifølge Anne Mette Lauritzen har Facebook og Google udviklet sig fra demokratiserende redskaber til glæde for fællesskabet til polariserende censurmaskiner, der truer vores ytringsfrihed.

      Ny bog: Google, Facebook og Twitter skader ytringsfriheden og fremmer polariseringen

    3. Skribenten i et aarhusiansk vejkryds, cirka år 1979, på udkig efter fair repræsentation i gadebilledet. Men nej, Danmark i de år var ufortrødent heterofilt. I dag finder homo<diskret-bindestreg>seksuelle repræsentation overalt i medierne, reklamerne og kulturen, men bliver vi dårligere til at oversætte virkeligheden og finde vores niche i den, når alt nu pludselig ligger på den flade?

      Michael Bo: Som ung homo i 70'erne måtte jeg sniffe mig frem til en identitet helt uden rollemodeller

    1. Mestertænkeren Fukuyama i ny bog: Identitetspolitik, der bliver drevet for vidt, er en potentiel katastrofe for demokratiske samfund

    2. »Jeg bliver ikke krænket, når folk siger neger, men hvis de siger noget racistisk, så tænker jeg dybest set: Stakkels dig«, siger Hella Joof.

      Hella Joof: »Jeg spurgte engang nogle muslimske satirikere, om man kunne lave et billede af en pige i en burka, der står på en rist, så burkaen blæser op, og man kan se hendes hofteholder«

    1. Dolph er blevet udkonkurreret: Har man brug for en fascistisk flodhest, når USA's præsident hedder Donald Trump?

    2. Satire i identitets­politikkens tid: Må man nu ikke lave sjov med andre end hvide mænd?

    3. Kultur­kommentar: Kønsneutrale toiletter er ikke roden til alt ondt

    4. »Selv om Sverige har været et foregangsland for ligestilling, går vi jo desværre tilbage i det politiske landskab i disse år. Det gør de fleste europæiske lande«, siger den 70-årige svenske politiker og feminist Gudrun Schyman.

      Svensk feministisk partistifter taler om 'skammens tidsalder': Det, der foregår i Danmark, er utrolig skræmmende

    1. De tidligere medlemmer af Fremskridtspartiet, Ole Donner, Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Poul Nødgaard, fejrer her, at de havde samlet stemmer nok til at Folketings-opstille det nystiftede Dansk Folkeparti i 1995.

      Chris Bjerknæs: Dansk Folkeparti eksisterer kun, fordi den danske identitet i dag er under heftigt pres

    1. Hvad har Bagedysten til fælles med Beyoncé og 'Black Panther'? De viser, at identitetspolitik er blevet en pengemaskine

    2. Henrik Marstal: Krænkelses­kultur er ikke et skældsord. Det er en håneret, som bør afskaffes

    1. Dansk lektor om identitets­politikkens indtog: Jeg havde engang en studerende, som spurgte, hvordan jeg som hvid, midaldrende mand kunne undervise i had­forbrydelser

    2. Tegning: Claus Nørregaard

      Er identitetspolitikken en tiltrængt politisk kamp for ligebehandling eller et moralsk korstog, der undergraver den frie debat?