Identitetspolitikken. Tiltrængt eller tyndhudet?
Er identitetspolitik en tiltrængt politisk kamp for ligebehandling og rettigheder? Eller er det udtryk for en tyndhudet krænkelseskultur, som kræver særrettigheder til mindretal på bekostning af fællesskabet?
Holdningerne til identitetspolitikken, der i disse år vinder frem, er mildt sagt delte. Det satte Politikens kultur- og debatredaktioner i efteråret 2018 fokus på i denne artikelserie - med en blanding af journalistiske artikler, interviews, kommentarer, essays og debatindlæg.
Er identitetspolitikken en tiltrængt politisk kamp for ligebehandling eller et moralsk korstog, der undergraver den frie debat?
Forbud mod stereotype temafester og krav om et mindre ’hvidt’ pensum på Københavns Universitet. Identitetspolitikken er på vej til Danmark, og ifølge fortalerne er der tale om et nødvendigt fokus på diskrimination. Men hvis tendensen udvikler sig til et moralsk korstog udi politisk korrekthed, kan den undergrave den frie debat og universitetet som rum for kritisk læring, lyder kritikken.
Dansk lektor om identitetspolitikkens indtog: Jeg havde engang en studerende, som spurgte, hvordan jeg som hvid, midaldrende mand kunne undervise i hadforbrydelser
Selv om et fokus på identitetspolitik også kan have mange positive sider, advarer Thomas Brudholm, filosof og underviser på Københavns Universitet i dette interview mod, at såkaldt amerikanske tilstande med klagesager mod undervisere for brugen af bestemte ord i undervisningen og en »dikterende krænkelsesparathed« fra et højtråbende mindretal af de studerende for alvor vinder indpas i Danmark.
Hvad har Bagedysten til fælles med Beyoncé og 'Black Panther'? De viser, at identitetspolitik er blevet en pengemaskine
T-shirts med feministiske slogans, blockbustere med kvindelige helte og popmusik om raceproblemer. Identitetspolitikken har indtaget populærkulturen, og for virksomheder er der masser af penge i at fokusere på emner som køn, race og seksualitet.
Kulturkommentar: Kønsneutrale toiletter er ikke roden til alt ondt
USA oplever stor polarisering for tiden. Hvordan skal man håndtere det? Måske ved ikke at give ekstremisme mere plads, end der er dækning for i befolkningen. Det tænkte Politikens kulturredaktør over på et af de kønsneutrale toiletter på The New Yorkers årlige festival, hvor Steve Bannon ikke fik lov til at tale.
Satire i identitetspolitikkens tid: Må man nu ikke lave sjov med andre end hvide mænd?
Er tiden løbet fra jokes om kedelige lesbiske og dumme blondiner? Kan satire være krænkelsesfri uden at blive harmløs? Eller er det vanvittigt at insistere på at træde på andre i ytringsfrihedens navn? De danske komikere er uenige.
Dolph er blevet udkonkurreret: Har man brug for en fascistisk flodhest, når USA's præsident hedder Donald Trump?
Da satiretegnerduoen WulffMorgenthaler i 2013 tog til USA for at eksportere Dolph, måtte de skrælle noget af flodhestens racisme væk. Der var for meget diskrimination i virkeligheden til, at det var sjovt. Men de kræver fortsat retten til at lave sjov med alt.
Hella Joof: »Jeg spurgte engang nogle muslimske satirikere, om man kunne lave et billede af en pige i en burka, der står på en rist, så burkaen blæser op, og man kan se hendes hofteholder«
Skal danske komikere være politisk korrekte eller gå over stregen? Vi har spurgt Hella Joof, Sanne Søndergaard, Sofie Hagen og Omar Marzouk, og deres svar er vidt forskellige.
Mestertænkeren Fukuyama i ny bog: Identitetspolitik, der bliver drevet for vidt, er en potentiel katastrofe for demokratiske samfund
Den amerikanske politolog Francis Fukuyama er på banen med en bog, der stiller skarpt på de besværlige identiteter. Han giver venstrefløjen ret i, at identitetspolitik er vigtig, men frygter for demokratiet, hvis identitetskampene undergraver samfundets mulighed for at handle på alles vegne.
Michael Bo: Som ung homo i 70'erne måtte jeg sniffe mig frem til en identitet helt uden rollemodeller
I journalist Michael Bos formative år fandtes der ingen rollemodeller, repræsentation kalder vi det i dag, inden for det homoseksuelle, og så bliver man dygtig til at tolke, veje, spejle og pejle, skriver han i dette essay.
Ny bog: Google, Facebook og Twitter skader ytringsfriheden og fremmer polariseringen
Det er et demokratisk problem, at techgiganter som Google og Facebook har en forretningsmodel, der lægger op til konflikt og polarisering. Det mener Anne Mette Lauritzen, som netop har udgivet en ny bog om emnet. Med den ene hånd indskrænker giganterne ytringsfriheden, med den anden splitter de brugerne, hævder hun.
LGBTQ-filmfestival boykotter spillefilm, hvor ikke-transkønnede spiller transkønnede
Filmfestivalen MIX Copenhagen har besluttet at boykotte alle spillefilm, hvor ciskønnede spiller transkønnede. Konsekvensen er, at der ikke vil blive vist nogen spillefilm om transkønnede på festivalen. Men ikke alle transkønnede er enige i festivalens boykot.
Hvad må du klæde dig ud som? Udklædninger er blevet en identitetspolitisk slagmark for Kims-Jørgen og alle os andre. Her er hvorfor
Da Jørgen fra Kims-reklamerne malede sig brun i ansigtet, endte chipsfirmaet i en shitstorm. Og på Københavns Universitet opfordrer ledelsen nu til at undgå udklædning, der kan ses som stereotyp. Er det for meget? I denne artikel taler vi med nogle af dem, som finder denne del af den identitetspolitiske debat tiltrængt og nødvendig.
I Malmø er han den berømte forfatter Fredrik. I København er hun Marisol
Fredrik Ekelund er transvestit og er halvdelen af tiden Marisol M med pumps, paryk og foundation. Takket være identitetskampen kan både Fredrik og Marisol M færdes i offentligheden. Men identitetspolitikken skaber også begrænsninger for minoriteter som Marisol M’s, siger hun.
Kinas 'frisk kød-idoler' vækker vrede: Er disse unge tøsede stjerner rigtige mænd?
Millioner af kinesere tilbeder unge mandlige idoler med glat barnehud, eyeliner og læbestift. ’Frisk kød’-idolerne kaldes de. Men nu har det statslige kinesiske nyhedsbureau Xinhua fået nok: »Alt har en grænse. Hvis man krydser denne grænse og går over på den modsatte side, så er det ikke tilbedelse af skønhed, men tilbedelse af grimhed«.
-
Mestertænkeren Fukuyama i ny bog: Identitetspolitik, der bliver drevet for vidt, er en potentiel katastrofe for demokratiske samfund
-
Hella Joof: »Jeg spurgte engang nogle muslimske satirikere, om man kunne lave et billede af en pige i en burka, der står på en rist, så burkaen blæser op, og man kan se hendes hofteholder«