Satire i identitetspolitikkens tid:
»Jeg kan ikke gå på scenen i dag og fortælle en eller anden horribel lummer bøssejoke, som man kunne for 10-15 år siden«
Er tiden løbet fra jokes om kedelige lesbiske og dumme blondiner? Kan satire være krænkelsesfri uden at blive harmløs? Eller er det vanvittigt at insistere på at træde på andre i ytringsfrihedens navn? De danske komikere er uenige.