Satire i identitetspolitikkens tid:
»Jeg kan ikke gå på scenen i dag og fortælle en eller anden horribel lummer bøssejoke, som man kunne for 10-15 år siden«
Er tiden løbet fra jokes om kedelige lesbiske og dumme blondiner? Kan satire være krænkelsesfri uden at blive harmløs? Eller er det vanvittigt at insistere på at træde på andre i ytringsfrihedens navn? De danske komikere er uenige.
Neger, neger, neger. Jokes om flamboyante bøsser. En humorklub for lesbiske. For 15 år siden skulle dansk satire provokere mest muligt. Enhver stod for skud, og blev et fyord introduceret, skulle det bruges, til det havde mistet al mening.
Men noget har forandret sig. Humoren er blevet politisk bevidst. Eller humoren er i hvert fald blevet mere politisk bevidst.
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Hjælpepakkerne har siden marts lænset statskassen for milliarder af kroner. Hvor længe kan regeringens gaveregn blive ved? Og hvad var det, økonomerne lærte, da verdensøkonomien kollapsede i 2008?
I syv årtier har David Attenborough taget tv-seere med på ekspeditioner i den vilde natur. Iført safaritøj har han som en naturens hyggeonkel udforsket verden på vores vegne. I mange år gik det godt. Men så kom kritikken. For vendte David Attenborough kameraet væk fra klimaforandringerne?
Monumentet Mount Rushmore – bjerget med de fire amerikanske præsidenter hakket ind i granit - er blevet betragtet som en hyldest til USA's fødsel. Men nu bliver bjerget kritiseret for kun at hylde et hvidt overherredømme. Hvorfor? Og hvem er billedhuggeren med de danske aner, der står bag?
