Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mette Dreyer/POLITIKEN
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


Milla Mølgaard: Nej, identitetspolitik handler ikke bare om en ’skide sombrero’

Når jeg hører folk beskrive identitetspolitikkens frontløbere som et hysterisk hylekor af krænkelsesparathed, tænker jeg, at det simpelthen må være, fordi de ikke ønsker at lytte.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Åh, hvad er problemet i en skide sombrero«?

Spørgsmålet har jeg hørt i en håndfuld varianter den seneste tid. Anledningen er Københavns Universitets beslutning om at droppe fester med udklædningstemaer forankret i stereotyper i forbindelse med etnicitet, seksualitet og religion, efter at en mexicansk studerende efter sigende har klaget over et planlagt mexicotema på en rustur.

Beslutningen bliver af mange anset som kulminationen på ’krænkelseskulturens’ indtog i den offentlige debat. For at blive i egen rede skrev min kollega Marcus Rubin på denne plads for et par uger siden en klumme med overskriften ’Drop nu det identitetspolitiske vanvid’ med udgangspunkt i den aflyste mexicofest.

Her pegede han blandt andet på, at det er »navlepillende og proportionsforvrængende«, at der er konstant »fokus på krænkelser af selv den mindste og mest uskyldige slags«. Det »identitetspolitiske regime« har fået overtaget i en verden, hvor vi i stedet burde fokusere på ’virkelige problemer’ som klimaforandringer og hvidvask af penge, var hans konklusion.

De seneste uger, hvor Politiken har kørt en serie om indentitetspolitik, har jeg set eksemplet med mexicofesten brugt flere gange som rambuk for at kunne latterliggøre alle identitetspolitiske kampe, store som små.

Det er ærgerligt, for når de mindre sager på den måde bliver gjort til bevis for, at identitetspolitikken er enten ligegyldig eller helt ude af proportioner, kommer det til at skygge for de større, principielle og virkelig vigtige kampe.

Vi ser samme tendens, når det gælder transkønnedes rettigheder. Her er ønsket om kønsneutrale toiletter af mange blevet udlagt som beviset på, at tingene er ved at køre helt ud ad petitessesporet.

I stedet for at se debatten om toiletterne som billede på noget større, ignorerer man det faktum, at transkønnede er en marginaliseret gruppe, der har været udsat for systematisk undertrykkelse, og som i årtier har kæmpet bravt for deres (menneske)rettigheder – bare skæv til USA, hvor Trump nu forsøger at insistere på, at køn udelukkende skal defineres ud fra en persons kønsdele ved fødslen.

Tendensen med at gøre store problemer små går igen i #MeToo-debatten. Det seneste år er fortællinger om magtmisbrug, voldtægter og overgreb i tusindtal trængt op fra stilhedens undergrund. Men modstandere af bevægelsen henviser igen og igen til de mest petit eksempler, når de affejer hele projektet som værende ude af proportioner.

Senest kundgjorde Nye Borgerliges Pernille Vermund her i avisen sin skepsis over for #MeToo, fordi hun ikke mener, at man som kvinde bør »stille sig ud 20 år senere og sige: Der var en mand på min arbejdsplads, der engang kiggede ned i min kavalergang, og nu føler jeg mig krænket«.

Når jeg hører folk beskrive identitetspolitikkens frontløbere som et hysterisk hylekor af krænkelsesparathed, tænker jeg, at det simpelthen må være, fordi de ikke ønsker at lytte.

Måske er de blevet døve, fordi det passer rigtig dårligt ind i deres verdensopfattelse, at mikrofonen i dette årtusind langt oftere end førhen bliver taget af andre end dem, der har haft den, siden ruder konge var knægt.

De, der førhen ejede den offentlige debat, har ikke længere eneret til den og bliver samtidig udfordret på deres narrativer og følelser af berettigelse. Frustrerende, javist, og her er det jo så dejligt belejligt at kunne håne kavalergangskig, aflyste mexicofester og kønsneutrale toiletter, for så bliver man samtidig fri for at lade sin verdensopfattelse udfordre af de bagvedliggende budskaber og magtkritik.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fri for at prøve at forstå, hvorfor der er brug for at tage en række offentlige samtaler, vi ikke har haft, før vi ramte dette årti. For eksempel snakken om, hvorfor det kan opleves racistisk, nedgørende eller blot ubehageligt ekskluderende at være en del af en fest, hvor andre klæder sig ud som en karikatur af én.

Hvis du har lyst til lytte og forstå netop den del af den identitetspolitiske kamp, har debattør Aminata Amanda Corr skrevet en virkelig læseværdig klumme i magasinet Friktion.

Hun har en gambiansk far og har det rigtig stramt med skoler, hvor elever og lærere klæder sig ud i ’afrikatøj’, og hvor de voksne har så travlt med at tale ’ulabulasprog’, male sig brune og danse regndans, at de overser de børn, som måtte se sig karikeret og ydmyget. Hun skriver blandt andet:

»Formaster man sig til at kritisere den forældede fortælling, bliver man gerne kaldt krænkelsesparat og nærtagende eller opfordret til at have lidt humor. En reaktion, der afværger en ellers berettiget indignation, hvilket efterlader en lammende afmagt«.

I det lys giver det faktisk ret god mening at overveje temafester på landets største universitet nøje. Og bare rolig: Du kan sagtens tænke på klimaforandringer og hvidvask af penge imens.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden