Lad mig begynde der, hvor alle eventyr starter. Der var engang et homogent land. Et land, hvor identiteten var defineret af tryghed og tillid. Der var spændinger og forskelle, javist - forskel mellem rig og fattig, by og land, ligesom i dag, men helt generelt var der nok mindre forskel danskerne imellem, end for borgere i noget andet land.
Dengang var danskhed noget, som et kæmpestort flertal indgik i - uden overhovedet at tænke videre over det. Forskellen på Danmark og det store udland var ikke noget, man som sådan forholdt sig til i de fleste hjem. Kun når man blev benovet over nye smarte ting fra lykkens Amerika og forsøgte sig med et 'so long' på syngende dansk.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























