Lad mig begynde der, hvor alle eventyr starter. Der var engang et homogent land. Et land, hvor identiteten var defineret af tryghed og tillid. Der var spændinger og forskelle, javist - forskel mellem rig og fattig, by og land, ligesom i dag, men helt generelt var der nok mindre forskel danskerne imellem, end for borgere i noget andet land.
Dengang var danskhed noget, som et kæmpestort flertal indgik i - uden overhovedet at tænke videre over det. Forskellen på Danmark og det store udland var ikke noget, man som sådan forholdt sig til i de fleste hjem. Kun når man blev benovet over nye smarte ting fra lykkens Amerika og forsøgte sig med et 'so long' på syngende dansk.
I dag står vi et sted, hvor sportspræstationer knap nok samle nationen. Hvad er der sket? Jo, 68’erne ødelagde hidtidige samlingspunkter, indvandringen splittede og truede de værdier, hvorpå Tillidsdanmark er opbygget, og samtidigt tog globaliseringen fart.
Jeg vil tilbage til ’dengang’, og det kommer vi kun ved at genopbygge autoriteterne og nedbryde ligemageriet.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar