Lad mig begynde der, hvor alle eventyr starter. Der var engang et homogent land. Et land, hvor identiteten var defineret af tryghed og tillid. Der var spændinger og forskelle, javist - forskel mellem rig og fattig, by og land, ligesom i dag, men helt generelt var der nok mindre forskel danskerne imellem, end for borgere i noget andet land.
Dengang var danskhed noget, som et kæmpestort flertal indgik i - uden overhovedet at tænke videre over det. Forskellen på Danmark og det store udland var ikke noget, man som sådan forholdt sig til i de fleste hjem. Kun når man blev benovet over nye smarte ting fra lykkens Amerika og forsøgte sig med et 'so long' på syngende dansk.
