0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Professor: »Til alle dem, der støtter forskningen i medgang, men ikke i modgang, vil jeg sige: Må I kløjes i kanapeen«

Kun politikere i autoritære regimer ekskluderer og bekæmper den viden, de ikke kan lide. I et demokrati derimod skal vidensdannelsen være fri.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Ytournel/POLITIKEN
Arkivtegning: Philip Ytournel/POLITIKEN
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er et fundamentalt demokratisk princip, at forskning skal kunne udføres uden politisk kontrol. Som politiker kan man vælge at se bort fra forskningsresultater og argumentere med ren mavefornemmelse, men man har ikke ret til at bestemme, hvad der tæller som viden, ligesom man ikke skal diktere, hvilken viden der skal udvikles og cirkulere i samfundet.

På trods af dette har folketingspolitikerne Henrik Dahl (Liberal Alliance) og Morten Messerschmidt (Dansk Folkeparti) sat et frontalangreb ind på danske forskningsmiljøer. Konkret fremhæver de to politikere blandt andet ’queer theory’, ’gender theory’, ’critical race theory’ og ’fat studies’. Det lyder selvfølgelig fremmedartet og eksotisk, men i virkeligheden er der tale om aktuel forskning i områder som køn, race, etnicitet og krop. Hvilke implikationer har det for eksempel, at vi beskriver hinanden med sådanne kendetegn, og hvad betyder ’køn’, ’race’, ’etnicitet’ og ’krop’ i det hele taget?

Det politiske argument imod denne forskning er først og fremmest, at den er aktivistisk. Umiddelbart lyder det måske som en relevant problematisering, fordi vi er vant til at forstå forskning som tilbagetrukket og indifferent i forhold til det omgivende samfund. Men billedet er unuanceret og i mange situationer direkte forkert. I hvert fald findes der masser af forskning, som indeholder et tydeligt element af samfundsforandrende aktivisme.

Når den humanistiske forsker i samarbejde med en virksomhed er med til at udvikle nye produkter, er det aktivisme. Forskeren vil gøre en forskel med sin forskning. Den skal ikke samle støv på et bibliotek, men bringes ud i verden, hvor den kan forandre og forbedre. Det samme gælder organisationsforskeren, der ønsker at bidrage til bedre ledelse. Eller virologen, der analyserer grafer og tabeller for at finde ud af, hvordan smitte udbredes, og om der er plads til en stor eller lille genåbning. Og det gælder for forskning i køn, race og etnicitet, der gerne vil synliggøre magt og ulighed og dermed give os andre mulighed for at handle i forhold til den.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere