Det er Karen Thisted, der erklærer, at bryster skal hoppe, når man hikker. En pudsig bemærkning, lovlig fjollet som bogtitel. Men dækkende for indholdet, trods alt.
Karen Thisted er altid god for en selvironisk observation og en sjov bemærkning. Det er hendes force, men i denne venindesnakkebog kommer hun til kort, når hun er oppe imod Hella Joofs oppustede godtkøbsfilosofi, der sendes til vejrs ved enhver lejlighed. Som når den yngre Joof forsøger at få det ældre og selverklærede økonomiske rodehoved, 71-årige Karen Thisted, til at få orden i sin økonomi. Et kategorisk udsagn om, at det er muligt ved tankens kraft at holde op med at få parkeringsbøder slutter sådan:








