En detalje: Kirketjeneren, den tilbagefaldne narkoman Svend, er på vej tilbage til de levendes land og under afgiftning. Han har sovet tungt og svedigt, og Johannes våger over ham. Vi ser provstens ansigt i en uskarp indstilling, og så skifter billedet til den arme Svend, der med udslået langt hår og rande under øjnene ligner noget, man gerne så var løgn. Vi er vant til at se Svend i habit og med håret bundet i en veltrimmet hestehale. Men når håret ikke er tæmmet og skjorten, slipset og jakket hængt på stoleryggen, ser man med et det egentlige, nøgne, sårbare og syndefulde menneske.
Og Gud og Fanden, ja, det er banalt. Men ikke desto mindre effektivt som bare pokker og endnu et af de talrige eksempler på, hvor godt håndværk vi har med at gøre.
