Symbolisme: Sig det med en dæmonisk kvinde siddende på en fluesvamp

På udstillingen kommer man helt tæt på Louis Moes  overlegne teknik. Louis Moe: ' Amanita Muscaria Op 82', 1920. Storm P. Museet
På udstillingen kommer man helt tæt på Louis Moes overlegne teknik. Louis Moe: ' Amanita Muscaria Op 82', 1920. Storm P. Museet
Lyt til artiklen

Symbolismen har revival: Willumsen på Arken i sommer, Agnes Slott-Møller på ARoS nu. Men da Statens Museum for Kunst tidligere på året udstillede ’Symbolismens tegninger’ under titlen ’Hieroglyffer’, savnedes en af de tegnere, der ellers nåede længst ud i de danske hjem i sin tid, nemlig Louis Moe. Han huskes frem for alt som ’illustrationskunstner’, sågar ’dekorativ’ og ovenikøbet ofte for børn, og er derfor (!) ofte overset af kunsthistorikerne, hedder det i præsentationen af denne vidtspændende, men skarpt udvalgte samling af hans sære syner og imponerende håndværk.

Et billede som ’Amanita Muscaria Op. 82’ ryster måske ikke sindet så stærkt i den digitale billedmanipulations tidsalder, som det gjorde i 1920. Men dengang var pigen/insektet/dæmonen (?) på fluesvampen dels en, selv for de brølende ’moderne’ tyvere, meget udtrykkelig kønspolitisk udfordring – bemærk de fluemænd på jorden, som hun allerede har knipset fra sig, og overse endelig ikke svampens falliske svulmehoved. Mændene ligger, som deres egne drifter har redt op til dem.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her